KUNSTPROJEKTET  HJERTETS MARIA

Svanemor Lysets Træ Blomstrer Solhverv i Rosens Centrum
Tak

NÅR ROSEN – MARIA – BLOMSTRER

Dorte Mahler mener, at JOMFRU MARIA bør have en vigtig symbolbetydning i vores kultur og samfund, og da MARIA er en vigtig figur i kristendommen, har Dorte Mahler ønsket MARIAKIRKEN på Vesterbro som udstillingssted. Mariakirken er bl.a. hjemsted for Mariatjenesten, der tilbyder mennesker hjælp uden at de skal registreres.

Kunstneren ser JOMFRU MARIA som en stærk og følsom kvinde, der er blevet symbol på kvindelige
værdier. Disse værdier bliver skildret med rosen som omdrejningspunkt. Jomfru Maria kaldes f.eks.
DEN HVIDE ROSE/ DEN RØDE ROSE/LYSETS TRÆ/ LYSETS KVINDE.

Rosen er symbol på blomstrende udfoldelse. Men rosen er også symbolet på hjertet. Kærligheden og
medmenneskeligheden, som er menneskets sande bestemmelse.

Kunstneren ønsker med sin kunst hverken at udtrykke OLD – eller NEW AGE KUNST, men i farve –
og symbolrig kunstnerisk udfoldelse at udtrykke fortidens erfaringer – og måske endda se fremtidens
håbefulde vision – lige her og nu!



KUNSTUDSTILLING OG SANGE V/ DORTE MAHLER

Mandag den 25. marts 2013 kl 15.30 på Mariæ bebudelsesdag inviterer Mariakirken til fernisering af
en kunstudstilling med Mariabilleder af kunstneren Dorte Mahler

Ved ferniseringen synges fire sange komponeret af Dorte Mahler. Sangene hører til fire af de
udstillede malerier:

”ROSENKORSETS SANG”,”HJERTETS MARIA”, ”DEN HVIDE ROSE” og ”DEN RØDE ROSE”

Rosenkorset Hjertets Maria Den Hvide Rose Den Røde Rose


PROGRAM FOR EFTERMIDDAGEN I MARIAKIRKEN, ISTEDGADE 20, 1650 KBH V

Kl. 15.30: Udstillingen på Mariakirkens pulpitur åbnes. Der er indgang gennem tårnet
Kl. 15.45: Koncertsanger Eva Rungwald synger Dorte Mahlers Mariasange
Kl. 16.30: Udstillingen lukkes og kirken åbnes
Kl. 17.00: Mariæ Bebudelse-musikgudstjeneste med meditationer og sange inspireret af anglikansk kirkesang. Præst ved gudstjenesten er Birgitte Jeppesen, der arbejder i Mariatjenesten
Kl. 18-18.45: Reception i våbenhuset

Udstillingen på Mariakirkens pulpitur varer fra mandag d. 25/3 til søndag d. 30/6, mandage kl. 10-15, tirsdage kl. 15-18 samt efter aftale med Mariakirken: 33 22 33 09

Jomfru Maria er gennem kirkehistorien af mange kristne blevet betragtet som et forbillede i livet
med Gud. Marias bebudelse fortæller os først og fremmest noget om, hvor storslået Gud er, at Gud udvalgte Maria, en ganske almindelig kvinde, frem for rige, mægtige og fornemme kvinder til at gøre sin virkelighed levende blandt mennesker. Det var Maria, denne almindelige kvinde, der skulle føde Guds søn.

Men Maria er også det religiøse menneskes forbillede. Fortællingen om Marias bebudelse lærer os, hvordan vi skal forholde os til denne Gud. Nemlig i modtagelse og tak, sådan som Maria gør det.
Maria har kun sine tomme hænder – og det er i disse tomme hænder Gud lægger sit liv.

Dorte Mahler leger med dette billede i sin billedkunst. Hun ser aspekter ved kvindefiguren, som
udfordrer og udfolder vores syn på den religiøse kvinde og kvindelighed i al almindelighed. Dorte
Mahlers tolkning af Mariaskikkelsen er livskraftig, legende og fri, og hendes skildring rører ved de
udtalte - og uudtalte kvindeidealer, der gør sig gældende i dag.

Kom forbi til en dag med Maria i Mariakirken og mød hendes udtryk fra billedkunsten, musikken
og teologien.


Billeder fra kunstudstillingen i Mariakirken:

Mariakirken3 Mariakirken4 Mariakirken2            Kunstbrikker 1     


Fernisering Mariakirken 1 Fernisering Mariakirken 3 Fernisering Mariakirken 2







Billeder Kunstprojekter Om Dorte Mahler Kontakt